TRAILER

Trailerkort

Hvornår skal man have trailerkort?


Trailerkort, trailerkørekort eller, som det hedder: kørekort til Kat. B/E


Når du skal have trailerkort kræver loven at du skal have:


4 lektioner i teori

6 lektioner i praktisk kørsel.


Trailer: Du skal IKKE til teoriprøve når du tager et trailerkort. Du skal bestå en praktisk prøve (køreprøve), hvor du foruden at skulle køre korrekt, også skal kunne besvare spørgsmål om sammenkobling, bremser, dæk, lys osv.


Må du overhovedet køre med din trailer eller campingvogn med dit B-kørekort?


19. januar 2013 trådte en ny kørekortbekendtgørelse i kraft. Den får bl.a. betydning for, hvor stor anhænger du må køre med, når du har almindeligt kørekort (Kategori B).


Ændringerne – kort fortalt.

50-kg-reglen er afskaffet. Fremover er det eneste krav således, at bilens og anhængerens ”Tilladte Totalvægt” tilsammen ikke overstiger 3.500 kg.

Hvis du har kørekort fra før 1. maj 2009, – og du kun skal køre i Danmark, må du gerne køre med en større anhænger. Det kræver dog, at bilens ”Tilladte Totalvægt” og bilens ”Koblingsvægt” tilsammen ikke overstiger 3.500 kg. Anhængerens ”FAKTISKE totalvægt” må i dette tilfælde ikke overstige bilens ”Koblingsvægt”. (Reglen har principielt ikke noget med den nye Kørekortsbekendtgørelse at gøre, men Justitsministeriet præciserede, at reglen kun gjaldt i Danmark i forbindelse med den nye bekendtgørelse).


På Rådet for Sikker Trafiks hjemmeside kan du finde alt om reglerne for kørsel med anhænger:

Rådet for Sikker Trafik: Anhænger

Følg os på      Facebook 👍🏼: Vallensbæk Køreskole       Instagram 📸 : Vallensbaek_koreskole      Snapchat 👻 : Vbks.dk


Vallensbæk Køreskole, Vallensbæk Stationstorv 86 2665  Vallensbæk       tlf. 20 719 179           © Vallensbæk Køreskole